- med en stille drink og lidt livemusik til ørerne

Nyd nattelivet i Frederikshavn

- med en stille drink og lidt livemusik til ørerne

Natteliv i Frederikshavn

Når du gæster Frederikshavn, er der gode muligheder for en drink efter et lækkert måltid mad på en af byens mange restauranter, og flere steder er det live-bands der sørger for underholdningen.

The Old Irish Pub er en kombineret pub og natklub med gode drinks og stemning

The Old Irish Pub

Stedet er en pub kombineret med natklub, for det modne publikum. Garanti for sjove og gode oplevelser. Her kan du også nynne med til forskellige inden- og udenlandske bands, der spiller live.

Freddy's Bar med livemusik og hyggelig stemning

Freddy's Bar

Hyggelig bar- og spillested beliggende lige i hjertet af Frederikshavn. Nyd livemusik med en iskold øl, eller andre drikke i baren eller i den hyggelige gårdhave Humlegaarden.

Fregatten er Frederikshavns ældste bar - stedet hvor folk morer sig

Fregatten

Den hyggelige bar, hvor der også er diskotek, er Frederikshavns ældste. Her kommer gæster i alle aldre, der morer sig med en drink eller to, nyder musikken og en svingom.

The Spirit of Elvis

The Spirit of Elvis

Få en helt unik og medrivende oplevelse med "The Spirit of Elvis". Et sikkert hit til enhver festlig lejlighed. Tag tilbage i tiden og oplev en aften med ”The King”- Elvis Presley. Se mere om booking lige her.

Hyg dig med vennerne på Frederikshavn Beerwalk

Frederikshavn Beerwalk

Oplev Frederikshavn på en helt ny måde med Frederikshavn Beerwalk. Smag på den gode øl, og få en hyggelig oplevelse på turen rundt i byen.