Løkken.dk

Løkken.dk - erhverv, handel og turisme

Løkken.dk er den forening, der varetager interessen for handel og turismen i byen. I Løkken har man forenet de tre tidligere foreninger, så man i fællesskab står stærkere i forhold til turismeudvikling, marketingstrategi og erhvervssamarbejde på lokalplan. Foreningens bestyrelse er i tæt dialog med Hjørring Kommune og Turismeudviklingscenter Hjørring, for at videreudvikle byen, som en attraktiv destination både for feriegæster og kommende fastboende.

De tre kerneopgaver

Markedsføring

Markedsføring er et vigtigt redskab, som aldrig må blive undervurderet. Som en turistdestination, vil Løkken altid være i hård konkurrence mod flybranchen og de attraktive charterrejser til udlandet. Derfor er en af vores kerneopgaver at markedsføre Løkken, som en hel destination med attraktive overnatningsmuligheder og aktiviteter. I disse tider og i fremtiden vil markedsføring i højere grad blive ført digitalt, hvilket er noget bestyrelsen og udvalget for markedsføring altid vil skærpe blikket på.

Turisme

Der er for alvor kommet en puls i dansk turisme både fra regeringens side af og fra turistorganisationer. Det har åbnet op for muligheder man ikke har set før i dansk turisme. Hvert år byder Løkken mere end 700.000* gæster velkommen, og derfor er det kritisk at byen kan, som feriedestination, følge med i udvikling indenfor gæsternes behov og ønsker. Ca. 10% beskæftigelsen i Hjørring Kommune har enten en direkte eller indirekte tilknytning til tursimebranchen, og derfor er byen nemt berørt af hvorvidt overnatningstallet er stagnerende eller stigende.

Den tidligere turistforening har altid været i tæt dialog med kommunen. Dette standpunkt bliver dermed heller ikke nedprioriteret i den nye forening, som turistforeningen har fusioneret ind i. Tværtimod. Med den nye strategi der er kommet, sammen med det det nye Turismeudviklingscenter Hjørring, vil Løkken.dk kunne være med til at kvalitetsudvikle destinationen, og dermed nå en høj tilfredshed blandt vores gæster. Det gør vi bl.a. ved at nedlægge et koncentreret hold, til at vedligeholde den stærke kontakt til kommunen           

Sidste år formede Dansk Kyst- og Naturturisme en undersøgelse, i samarbejde med Epinion, hvor der blev undersøgt tilfredsheden blandt gæsterne. Vi kan igen i år se frem en ny tilfredshedsundersøgelse, som vil blive offentliggjort efteråret 2018. Undersøgelsen måler på gæsterne tilfredshed ved forskellige elementer der hører området

Tilfredshedsundersøgelse 2017, Løkken

Tilfredshedsundersøgelse 2017, på landsplan

Erhvervssamarbejde 

For at skabe et aktivt handels- og erhvervsliv i Løkken, er det vigtigt at skabe gode og autentiske oplevelser, for besøgende og handlende. Løkken.dk mener at begivenheder, store, som små er hvad der får tiltrækker gæster fra nær og fjern.

Igennem tiden har der været aktiviteter såsom:

  • Open by night, også kaldet Summer by Night
  • Kræmmermarked
  • Torvemarked
  • Aktiviteter i efterårsferien
  • Sct. Hans
  • Pinse morgenbord

Foruden den praktiske del, er Løkken.dks elementære holdning at står vi sammen, kan vi bidrage positivt til vores område. Samarbejder vi og deler erfaringer med hinanden på tværs af erhvervslivet, kan vi blive mere skarpe på vores mål og visioner. 

Løkken Turistbureau

Foreningen driver Løkken Turistbureau, som er informationscenteret for lokale og turister. Bureauet er med til at sikre samling og formidling af information samt medvirke i samarbejdet mellem kommunen, turistorganisationen Toppen af Danmark og andre turistorganisationer.

Toppen af Danmark

Toppen af Danmark er den større turistorganisation, som Løkken hører ind under og dermed levere turistbureauet til dels arbejdsressourcer til fælles markedsføring. Foruden destination Løkken, er organisationen bestående af kystbyerne i de to kommuner, henholdsvis Frederikshavn og Hjørring Kommune.  

Bestyrelsen

Bestyrelsesmedlemmerne består af medlemmer valgt ind ved foreningens årlige generalforsamling. Bestyrelsesarbejdet er af frivillige kræfter med lokal kendskab. Ved henvendelse til bestyrelsesen, kan henvendelsen sendes til info@loekke...

Bestyrelse 2018:

  • Stefan Karlborg (formand)
  • Ulrik Troldborg (næstformand)
  • Søren Larsen (bestyrelsesmedlem)
  • Julia Spiess (bestyrelsesmedlem)
  • Torben Andersen (bestyrelsesmedlem)

 

Del denne side