Til forsiden
Private værelser / Bed & breakfast

Privat overnatning
Søger I en hyggelig form for overnatning i gode værelser til en rimelig pris og har du lyst til at opleve værternes gæstfrihed og den meget personlige kontakt til udlejerne er bondegårdsferie, bed & breakfast eller private værelser et godt supplement til de øvrige overnatningsmuligheder i Lysets Land.

Privatværelsesudlejning

Bed & Breakfast

Som navnet indikerer får du både en seng og tilbud om morgenmad i et privat hjem, der med hver deres charme og variation åbner sine døre for sine gæster og hygger om dem. Værter i by og på landet, i villaer og på gårde står klar med opredte senge i enkelt-, dobbelt eller familieværelser nogle med fælles opholdsstuer, og alle med adgang til toilet, bad og (the)køkken. Priserne fremgår af stedets hjemmeside.

Ferieboliger


Bo i naturskønne og attraktive områder i en ferielejlighed i Lysets Land. Flere steder i området udlejer private veludstyrede ferielejligheder med spisekøkken, badefaciliteter, tv og altan, terrasse eller adgang til have.

Bed and Breakfast

Private værelser

Mange familier tilbyder indkvartering af dig og din familie i et eller flere værelser i deres private hjem. Værelserne er en god og billig overnatningsform. Værelserne er naturligvis indrettet med individuel charme og komfort. Nogle steder er der også adgang til have eller terrasse. Herudover er det mange steder muligt at bestille morgenmad. I Toppen af Danmark formidler mange af turistbureauerne kontakten til værelsesudlejerne i lokalområdet. Ved henvendelse til turistbureauet er det også muligt at booke værelserne på forhånd, hvis man er ude i god tid.

Langs landevejene og i byerne vil du også ofte se skilte, der med ordene Værelser - Zimmer – Room fortæller, at her udlejes et privat værelse. Udlejningen foregår ved at man banker på døren og lejer værelset, hvis det er ledigt.

Lysets Land - et paradis for børn

Du kan finde et væld af sjove aktiviteter for børn og en hel række af spændende arrangementer specielt for børn i Lysets Land.
Læs mere om Toppen i Børnehøjde
Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT